Ordensregler

Brønderslev Golfklub ønsker, at medlemmerne og deres gæster samt greenfee-spillere føler sig godt tilpas i klubben. Det forudsætter, at klubbens ordens- og etiketteregler respekteres. Overtrædelse af disse regler, kan medføre påtale og i grovere eller gentagne tilfælde advarsel, karantæne eller eksklusion.

Generelt

  • Klubbens aktive medlemmer – der ikke er i kontingentrestance eller i karantæne – har adgang til spil på banen efter de regler, der er gældende for deres medlemskategori. Gyldigt bagmærke skal bæres synligt.
  • Aktive medlemmer af anerkendte golfklubber har adgang til banen mod betaling af greenfee. Er greenfee ikke betalt inden spillet påbegyndes, medfører det øjeblikkelig bortvisning fra banen og klubhusområdet, men betaling af greenfee skal alligevel ske. Gyldig greenfee kvittering skal bæres synligt.
  • Inden spil på banen er alle spillere forpligtet til at gøre sig bekendt med de gældende lokale regler og nærværende ordens- og etiketteregler og til at overholde disse. Spil er undergivet de af The Royal & Ancient Golf Club of St. Andrews vedtagne regler.
  • Glemte effekter anbringes i klubbens glemmekasse, som tømmes kvartalsvis.
  • Det er tilladt at medbringe hunde på klubbens område – dog ikke i klubhuset. Hunde skal føres i snor, og det påhviler ejeren straks at fjerne eventuelle efterladenskaber.
  • Affald, flasker, cigaretskod og lign. må ikke henkastes på klubbens område. Benyt de opstillede affaldsspande.
  • Personer under 18 år må ikke indtage alkohol på klubbens område.

Klubhus og terrasse

  • Klubhuset er røgfrit område.
  • Golfsko skal renses for jord og græs.
  • Rengøring af golfvogne (trolleys) foregår ikke foran klubhuset men bagved, og helst ved bagrummet.
  • Bags, vogne og andet golfudstyr må ikke medbringes i klubhus eller på terrasse.
  • Det er ikke tilladt at færdes uden sko uden for omklædningsrummene.
  • Håndklæder i omklædningsrummene er beregnet for greenfeespillere. Efter brug anbringes de i snavsetøjskurven. Håndklæderne må ikke fjernes fra omklædningsrummene.
  • Glas, flasker og service må ikke medbringes i omklædningsrummene.
  • Det henstilles, at alle hjælper med til at holde orden. Service og flasker skal afryddes efter brug, både i caféen og på terrassen.

Driving range, putting green, indspilsgreen og øveområde

  • Må kun benyttes af klubbens medlemmer og greenfeespillere.
  • Træningsbolde må kun benyttes på driving range.
  • Det er ikke tilladt at samle bolde op på driving range.
  • Udslag på driving range må kun foregå fra måtterne. Udslag fra græs uden for måtterne er kun tilladt, hvis området er særligt markeret og træningen godkendt af træneren.
  • På putting green, indspilsgreen og øveområde skal anvendes egne bolde.
  • Indspil og pitchslag er ikke tilladt til puttinggreen.

Spil på banen

  • Greenkeeperne har ubetinget fortrinsret på banen, og der må først spilles videre, når de har givet signal.
  • Anvisninger fra sekretariat og baneservice skal følges uden diskussion.
  • Alle former for spikes er tilladt.
  • Nedslagsmærker på greens skal rettes op.
  • Opslået tørv på fairway skal genplaceres.
  • Bunkers skal rives, og hele riven placeres i bunkeren i spilleretningen.
  • Vogne må ikke køres eller trækkes ind over teesteder, greens og bunkers. Færdsel mellem greens og bunkers er tilladt, hvis der er plads, og det er forsvarligt.
  • Det er ikke tilladt at slå til bolden på 3. hul på Rød sløjfe, når tog passerer.
  • Bolde, som havner out of bounds på samme hul, må ikke hentes. Al færdsel på banelegemet er livsfarlig og derfor strengt forbudt.
  • Banen må ikke anvendes til træning, det gælder også greens og bunkers.
  • En golfrunde bør under normale omstændigheder ikke overstige 4 timer og 20 minutter.
  • Undgå unødigt mange prøvesving. Prøvesving på teesteder skal undgås.
  • Det er ikke tilladt at spille mere end fire bolde pr. starttid.

Bagrum

  • Sørg altid for at yderdøren er låst, ellers dækker forsikringen ikke i tilfælde af hærværk eller tyveri.
  • Hold bagrummet ryddeligt.

Golfbiler

  • Golfbiler må kun føres af personer over 18 år, som har gyldigt førerbevis.
  • Færdsel med golfbiler skal foregå hensynsfuldt og ansvarligt.
  • Hvor der forefindes stier, skal disse benyttes.
  • Hold god afstand til teesteder, greens og bunkers. Kør ikke mellem greens og bunkers.

Tidsbestilling i Golfbox

  • Der kan reserveres til 4 spillere pr. starttid. Det er altså muligt at koble sig på en allerede reserveret tid, så man på den måde fylder op.
  • Husk at slette din reservation, hvis du bliver forhindret i at anvende den. Jo før du sletter den, jo større er muligheden for, at en anden kan få gavn af den.
  • Husk at bekræfte din tid senest 15 minutter før start. Hvis du ikke bekræfter din tid, sætter systemet dig automatisk på en ”No Show”-liste. Det kan smutte en enkelt gang for enhver, men medlemmer, som optræder på denne liste i større omfang må forvente en påtale, og i værste fald kan det medføre en fratagelse af retten til at benytte Golfbox i en periode.

Pay and Play

  • Spilleafgift (greenfee) skal betales i receptionen, inden spillet påbegyndes.
  • Mærke for betalt greenfee skal bæres synligt på bag’en.
  • Anvisninger og påbud fra klubbens baneservice og personale skal efterleves.
  • Anvend passende påklædning. Sportsshorts og bar overkrop er f. eks. ikke passende påklædning.
  • Ved første tee flettes, således at bolde der kommer fra 9. hul fletter skiftevis med nye startende bolde.
  • Vis altid hensyn til andre spillere.
  • Bolde, der er slået ud af banens område (Out of bounds), må ikke hentes igen.
  • Der må højst være 4 spillere i hver bold.
  • Hver spiller skal anvende sit eget udstyr. Man kan ikke deles om en bag.
  • Hurtigere hold skal vinkes igennem. Træd til side og lad dem spille forbi.
  • Hvis en bold ikke findes med det samme, vink da holdet bagved igennem.
  • Ret nedslagsmærker på green.
  • Husk at rive i bunker efter dig.
  • Husk at lægge opslået græstørv på plads.
  • Hvis en bold kan være til fare for andre, skal man højlydt advare dem ved at råbeFORE.
  • Overtrædelse af ordensforskrifter kan medføre bortvisning.